Afslutningsshow
DeLuxe Dans har nærmest et varemærke i form af deres afslutningsshows. Disse er ikke blot er en afslutning på en sæson, men også et regulært show: Et show som altid har og har haft en historie, eller et tema. Et show som indeholder fantastiske kostumer, en historie med et twist og masser af dans i alle dens facetter. Alle elever store som små, begynder som øvet fortæller historien med dansen som redskab. Det er i DeLuxe Dans vigtigt at formidle budskabet om at dans som et sprog er for alle at forstå, og at gøre dans til et lige så universelt sprog som musik og film, ved hjælp af en historie som altid har et budskab.
I 2005 fortalte DeLuxe Dans historien om Alice i Drømmeland, pigen som lever i en verden hvor alle voksne har travlt og har glemt kreativiteten og fantasien. Hun faldt i søvn på en bænk og drømte om den fantasi som hun mangler i virkeligheden. Dem finder hun frem i drømmen. Da hun vågner igen, ser hun den stadig, men i hendes eget hoved. Hun skaber selv den glæde og farve på livet som andre ikke kan give hende.
I 2006 blev verdenshistorien danset fra big bang til endnu et brag: verden som ikke kunne overleve sig selv. Begyndelsen, som forestillingen hed, var DeLuxe Dans´s 3. afslutningsshow, og gav publikum verdenshistorien igennem dans, fra aberne til det 21. Århundrede, som til sidst får verden til at bukke under efter forurening, krig og mangel på menneskelig forståelse. Her tvinges verden til at begynde forfra, og håbe på at man denne gang har lært af historien.
I 2007 fortalte vi historien Perfekt, som handlede om en familie i farver, som levede i en verden af grå mennesker. Denne familie som viste kærlighed, sårbarhed og spontanitet, levede i en tid hvor alle var ’perfekte’, dvs. hvor alle mennesker følger normen og gør som det er forventet. I en fortælling om de 3 familiemedlemmers samme dag, fik publikum indblik i hvad de hver især oplevede fra de gik ud af døren om morgenen og til de kom hjem igen samme aften. Perfekt var en forestilling om hvad der var perfekt, og om det i sidste ende måske ikke er perfekt, ikke at være perfekt.
I 2008 fortalte DeLuxe Dans historien om en gammel teaterdirektør, Monsieur Morte, som inviterede sit publikum til sin sidste teaterforestilling, inden han drejer nøglen om og lukker det gamle teater, THEATHRE DE L´ASSASINÉ. Blandt de gamle kulisser og støvede kostumer, gemt han en række mennesker og skabninger som var mistænkte for et mord.
Et mord på den lille pige Susie, hvis morder ikke er fundet. I forestillingen ’Somebody Killed Little Susie’, så man hvordan de mistænkte kunne have slået hende ihjel. Monsieur Morte skulle så udvælge den skyldige, og på den måde lade sin sidste forestillingen tjene et større formål. Men mon der ikke lurer noget under facaden? Mon alting er som det ser ud til? Det er ihvertfald en mordgåde, som der altid når DeLuxe Dans er på spil, vil give publikum noget at tænke over når de går derfra. DeLuxe Dans skabte stemningen af et gammelt teater, med rødt velour, spindelvæv og fransk musik. Dette år skulle endnu engang være året hvor publikum efter showet måtte sige; den bliver svær at slå næste år...
Dette kunne DeLuxe Dans ikke have på sig. Så 2009 var året hvor DeLuxe Dans ikke mere skulle lave deres show i Fredensborg hallen, med lejet scene og lyd / lys udstyr. 2009 skulle være året hvor DeLuxe Dans skulle lave sit show på et rigtigt teater, med rammerne til endnu engang at lave det bedste show hidtil. Denne forestilling blev lavet i Trommen i Hørsholm.
I 2009 hed forestillingen ’Forestilling’. En hjernekirurgs undersøgelse af hjernen, i forhold til dét som vi mennesker opfatter og ser ud fra en forestilling om hvordan tingene er, mere end en faktisk afspejling. Forestillingen drejede sig om 3 personer som af nogen vil opfattes som psykisk syge, og ud fra deres symptomer vil man kunne diagnotisere deres sygdomme. En med sindslidelsen fobi, som kan konkluderes ud fra hendes hurtige vejrtrækninger og dybe indåndinger. En anden med sygdommen skizofreni, som kan ses på hendes flakkende øjne og voldsomme gestikulationer. Den sidste diagtoniseres af vores hjernekirug som havende personlighedsspaltning; først glad og ekstatisk, så rasende og hidsig, pludselig forførende og narcissistisk og til sidst er hun ked af det og helt ulykkelig. Igennem et inferno af musik, kostumer og ikke mindst varieret dans, kommer vi ind i disse menneskers hjerner og følelser, ud fra den konklution af de har disse psykiske lidelser.
Men, da hjernekirugen til sidst i forestillingen vender tilbage, og endnu engang snakker om hjernen og dens måde at arbejde på, om det at det man forestiller sig og ser blot er en forudtagelse mere end det er den faktiske virkelighed, kan disse personer også blot være helt almindelige mennekser i en park. Et menneske som har dybe vejrtrækninger blot fordi hun har løbet en lang tur, eller den andens voldsomme gestikulationer er et resultat af at en hveps der er ved at angribe hende. Den sidste person snakker i mobil telefon, og får en masse forskellige beskeder over denne, som gør at hun skifter humør så pludseligt.
I 2010 hed forestillingen Enter The Circus og det må man sige at DeLuxe Dans gjorde. I et 350 km 2 stort cirkus telt blev stemningen virkelig sat for en aften med magi og stemning. Historien om en cirkus direktør som træder ind på sin tomme og stille cirkus scene, tænker på den gang hvor der var liv og masser af magi. Tilbage står kun de tomme stole, da ud af det blå en sort skikkelser kommer ind til tonerne af Christina Aguileras Enter The Cirkus, skaber skikkelsen omgivelserne af det cirkus der var en gang. Finder det frem som direktøren husker var engang, i guld, glimmer, fjer & masser af fransk cirque de soleil stemning træder den ene mere magiske og smukke danser ind på scenen klar til at åbne showet med Cirkus nummeret af Britney Spears koreograferet af Anete Bach. Her bliver al magien igen skabt, og alle foreningens medlemmer danser fortiden frem og skaber danse glæde og overdådighed på scenen som var tom men nu pludselig igen er levende. Alt sammen noget som kun eksisterer i en enste persons hukkomelse og minder bliver nu alles minde at tage med hjem.
Lyset i den enorme telt dug, gæste optræden af brødrene Spahi, Ivan, Marvin & Sinan, danse i alt fra House , Ragga, Lyrical, Caberet, alt sammen med til at skabe en stemning som af deluxe dansere og undervisere aldrig glemmes. Den røde løber og de levende fakler førte publikum op til indgangen til teltet, hvor aftenen skulle startes som den aldrig nogensinde var blevet det før. Det var en magisk aften som på forunderlig vis blev helt storslående, med indslag fra sæsonens sang elever, som Fever & Frosen. Alt sammen gik i sidste ende op i en større enhed, tiltrods for en weekend fyldt med storm og masser af modstand. Josefin fik for mange år sagt en eller anden dag lejer vi et cirkus telt, og det gjorde vi.
Men det gør vi aldrig igen, så ligesom direktøren der til sidst i forestillingen blev hevet tilbage til virkleigheden da hun fjernede alle danserne fra scenen og efterlod direktøren alene tilbage på scenen med kun minderne, bliver dette telt og dette afslutningsshow også ved minderne. Et dejligt og meget magisk minde. Men cirkus telt, ja det lejer vi ikke en anden gang. Selvom det var noget helt specielt og opleve danserne stå på denne scene, som de aldrig kommer til igen.
I 2011 hed forestillingen Lady Butterfly, med udgangspunkt i sommerfugle effekten. Man siger at en sommerfugls vingeslag, kan have effekt på den anden side af jordkloden. Den tolkede vi på, skabte en forestilling som viste hvor lille en ting der kan ændre på mange menneskers fremtid. At et prik på skulderen kan ændre 10 forskellige menneskers liv på kun 1 døgn. Næsten som en domino effekt, bliver et forsøg på at skabe kærlighed mellem to mennesker, til et biluheld og et dødsfald. Alt sammen handler om den aller sidste time, som kan gøre ændre på alting.
Delt op i 4 små akter, blev helt forskellige universer skabt. Første univers omkring hip hoppens tunge pulserende bas, hvor dansere og sangere skabte en ungdoms miljø med en smule boheme. Andet univers skabte en undergrundsstemning af en metro langt under jordens overflade. Alle kostumer skabt af skrald, avis papir og bobbelplast. Tredje univers gav publikum følelsen af at sidde back stage til et stort modeshow. Med spejle, giner og masser af girly attitude. Alle kostumer farverige og båret af selvsikre dansere som formåede at skabe kant og glamour i the world of fashion. Fjerde univers fandt sted på kontoret, i forsøget på at skabe en spændende dag danser de sig igennem klassikere som Sweet Dreams med Annie Lennox, alle sammen i jakkesæt, hofteholder og slips.
Dette afslutningsshow blev i sandhed det mest tjekkede afslutningsshow i historien, med så højt et niveau fra alle dansere, sangere og koreografer at publikum gik derfra med en fantastisk oplevelse.
DeLuxe Dans formår at lave et større og mere overraskende show hvert år, og næste år og årene fremover vil de bestræbe sig på det samme. Samtidig er afslutningsshowet også en stor del af det at være elev i DeLuxe Dans, en oplevelse for livet. At stå på scenen foran flere hundrede mennesker, og vise det frem man har lært, samt i samarbejde med resten af eleverne i DeLuxe Dans, skabe en historie og en stemning igennem dansen.
Så hold endelig øje med hjemmesiden, for kommende afslutningsshow. Billeder og video fra nogle af disse shows kan ses under galleri.