Ivan Spahi
Ivan er efterhånden fast inventar hos DeLuxe Dans.
Han har undervist i DeLuxe siden 2007 og har været fast workshoplærer siden da. Forrige sæson havde han og hans bror Marvin et fast månedligt hold i foreningen, hvor de lavede koreografier og udformede shows til foreningens afslutningsshow. Han er som en ven af huset, der føler sig hjemme lige idét han træder ind af døren. Hans cool væremåde som er helt nede på jorden blandet med hans professionalisme og overskuds-agtige måde at gå til eleverne på gør ham populær blandt foreningens workshop deltagere. Hans ønske om at give eleverne ting de kan arbejde videre med, så de bliver dygtigere er helt sikkert også en ting som DeLuxe elever og ejer Josefin sætter meget pris på.
Ivan skal desværre til Los Angeles for at bo og danse over en længere periode, men ikke desto mindre skal han stå på denne side da han absolut er en DeLuxe favorit, som vil blive savnet. Så snart han er tilbage i Danmark, er han tilbage og undervise i DeLuxe – derom er der ingen tvivl.
Hans stil er smooth blandet med så meget drengerøv som du kan få. Han er absolut en af Danmarks dygtigste dansere og koreografer. Hans CV er langt, så her får I bare lidt: 2200 Carmen på Nørrebro Teater, Junglebogen på Nørrebro Teater, danser for Nelly Furtado ved MTV European Music Awards, Burhan G koncert Tivoli, West Side Story på Østre Gasværk – vi kunne blive ved....
